Elsker du duften af friskbrygget kaffe? Så vil dette hyggelige DIY-projekt være perfekt for dig – lav din egen sojalys inspireret af den populære Espresso Martini cocktail!
Det er nemt, sjovt og alle materialer kan du finde i vores shop.
Her får du hele opskriften trin for trin:
Hvad du har brug for dette projekt:
🕯️ Sojavoks
🕯️ Væger i forskellige størrelser
🕯️ Klistermærker til væger
🕯️ Duftolie med sød kaffe duft
🕯️ Brun farve
🕯️ Kaffebønner
1. Vælg det rette glas
Start med at finde et glas, som du vil bruge til lyset – fx et cocktailglas eller et dessertglas. Vask og tør det grundigt, så der ikke sidder støv eller fedt på indersiden.
Tip:
Du kan sagtens bruge et cocktail- eller vinglas – det ser virkelig fint ud! Men husk, at tyndt glas ikke altid tåler høje temperaturer. Derfor er det vigtigt, at du ikke vælger en for stor væge – ellers kan flammen blive for varm og brænde sig helt ud til glassets kant, hvilket øger risikoen for, at det revner. Brug hellere en lidt mindre væge og lad lyset brænde mere langsomt og sikkert.
2. Find den rigtige væge
Mål glassets diameter for at vælge den korrekte vægestørrelse. Hvis vægen er for lille, smelter lyset ikke ordentligt – og hvis den er for stor, bliver flammen for høj.
Fastgør vægen i midten af bunden med en vægeklistermærke eller dobbeltklæbende tape. Hvis du ikke fastgør vægen, kan den flyde op, når du hælder voksen i, eller flytte sig – og så brænder lyset skævt.
Tip: Er du i tvivl om, hvilken vægestørrelse der passer til dit glas? Så skriv endelig til os på limonecandles@gmail.com – vi hjælper dig gerne med at vælge den rigtige væge, så dit lys brænder flot og sikkert. 😊
3. Smelt den farvede voks
Smelt sojavoks i en metalbeholder over vandbad. Har du ikke en metalbeholder, kan du bruge et gammelt syltetøjsglas.
Tilsæt brun farve til voksen – dette bliver din “kaffelag”.
Tip: Brug altid Container Soy Wax, når du laver lys i glas. Denne type voks er udviklet specielt til beholdere – den klæber bedre til glassets vægge og giver en flot, jævn overflade. Pillar Soy Wax er derimod beregnet til fritstående lys (som figurer eller bloklys) og vil let slippe glassets kanter.



4. Hæld det første lag
Når voksen er helt smeltet og farven ensartet, hælder du det første lag i glasset. Lad det størkne helt, før du fortsætter. (Det tager ca. 30-60 minutter alt efter tykkelse).
5. Smelt det næste lag
Smelt mere sojavoks – denne gang uden farve – og hæld forsigtigt det hvide lag ovenpå det brune. Dette bliver “skummet” på din Espresso Martini.
Lad hele lyset størkne fuldstændigt.
6. Dekorer toppen 🍓
Pynt toppen med 2-3 rigtige kaffebønner for at give lysene det autentiske Espresso Martini-look.
Rigtig god fornøjelse med dit kreative projekt – vi glæder os til at se dine fine resultater! ❤️ #limoneDIY


I vores webshop finder du alt det nødvendige for at lave dit eget dessertlys: