Når man laver sine egne lys, er temperaturen på voksen en af de ting, der kan gøre en større forskel, end man måske lige tror.
Det er ikke nok bare at smelte voksen og hælde den i glasset. Temperaturen, når du tilsætter duftolie, temperaturen på selve voksen og temperaturen, når du hælder lyset, kan påvirke både overfladen, hæftningen til glasset og det færdige resultat.
Men hvilken temperatur skal voks egentlig have?
Det korte svar er: Det afhænger af, hvilken type voks du bruger.
Der findes derfor ikke én temperatur, der passer til alle lys. I denne guide gennemgår jeg de vigtigste temperaturer, så du har et bedre udgangspunkt, når du laver dine egne lys derhjemme.
Hvorfor er temperaturen vigtig?
Når voks opvarmes, bliver den flydende og kan blandes med blandt andet duftolie og farve. Når voksen derefter køler ned igen, begynder den at krystallisere og danne den struktur, som det færdige lys får.
Hvis temperaturen ikke passer til den voks, du bruger, kan du opleve forskellige problemer.
Lyset kan for eksempel få en ujævn eller ru overflade. Der kan komme små fordybninger omkring vægen, voks kan slippe fra glasset, eller duften kan fordele sig mindre ensartet.
Det betyder ikke, at dit lys nødvendigvis er ødelagt, hvis temperaturen ikke rammer præcis det rigtige tal. Men temperaturen er et vigtigt sted at begynde, hvis du vil have mere ensartede resultater.
Ved hvilken temperatur skal voks smeltes?
Først skal voksen naturligvis smeltes helt.
Den nødvendige temperatur afhænger af voksens type og producentens anbefalinger. Derfor bør du altid starte med at kigge på produktinformationen for netop den voks, du arbejder med.
Som tommelfingerregel smeltes mange vegetabilske vokstyper ved omkring 70 til 85 °C, mens den præcise temperatur kan variere.
Sojavoks kan for eksempel have forskellige anbefalinger afhængigt af, hvilken blanding eller voksserie du bruger. Det er derfor ikke en god idé at bruge én temperatur fra en tilfældig opskrift til alle typer sojavoks.
Det vigtigste er, at voksen er helt smeltet, før du går videre.
Et digitalt termometer er derfor en rigtig god investering, hvis du gerne vil lave lys mere præcist.
Hvornår skal du tilsætte duftolie?
Når voksen er helt smeltet, skal den typisk køle lidt ned, før du tilsætter duftolien.
Her er det igen vigtigt at følge anbefalingerne fra producenten af den voks og den duftolie, du bruger.
Mange lysvokse arbejder med en temperatur omkring 60 til 75 °C, når duftolien tilsættes, men det varierer.
Det er vigtigt ikke bare at tænke, at „varmere er bedre“. Hvis du tilsætter duftolie ved en meget høj temperatur, kan nogle duftstoffer påvirkes af varmen. Omvendt skal voksen heller ikke være så kold, at duftolien ikke blandes ordentligt ind i voksen.
Når du har tilsat duftolien, bør du røre roligt og grundigt rundt i voksen i et par minutter. Det hjælper med at fordele duften jævnt i hele lyset.
Hvilken temperatur skal voksen have, når den hældes i glasset?
Dette er et af de spørgsmål, jeg oftest ser blandt begyndere.
Og igen er svaret: Det afhænger af voksen.
For mange sojavokse ligger hældetemperaturen et sted omkring 50 til 65 °C, men nogle vokse fungerer bedre ved en højere eller lavere temperatur.
Hvis du hælder voksen for varmt, kan det blandt andet øge risikoen for ujævn overflade eller dårlig vedhæftning til glasset.
Hvis du hælder den for koldt, kan voksen begynde at sætte sig for hurtigt. Det kan give en ujævn overflade eller andre problemer under afkølingen.
Det er også vigtigt at huske, at temperaturen på selve glasset spiller en rolle.
Hvis dit glas står meget koldt, kan voksen køle hurtigt ned, så resultatet bliver anderledes, end hvis glasset har stuetemperatur.
En god temperatur betyder ikke altid et perfekt lys
Det er værd at huske, at temperatur kun er én del af ligningen.
Hvis du får frosting, tunneling, sinkholes eller ujævn overflade, er det ikke nødvendigvis temperaturen alene, der er problemet.
Andre ting kan også spille ind:
• hvilken type voks du bruger
• hvor meget duftolie du tilsætter
• hvilken type glas du bruger
• glassets temperatur
• hvor hurtigt lyset køler ned
• temperaturen i rummet
• hvilken væge du bruger
• hvor meget du rører i voksen
• hvor hurtigt du hælder voksen
Det er netop derfor, at lysfremstilling også handler lidt om at teste sig frem.
Når du ændrer én ting ad gangen, bliver det meget nemmere at forstå, hvad der faktisk påvirker resultatet.
Skal glasset varmes op først?
Det kan være en god idé, især hvis du arbejder med sojavoks.
Et koldt glas kan få voksen til at køle meget hurtigt, hvilket kan påvirke, hvordan voksen binder sig til glassets sider.
Du behøver ikke gøre glasset varmt. Det handler mere om at undgå, at du hælder varm voks ned i et iskoldt glas.Et glas, der har stuetemperatur, er et fint udgangspunkt for begyndere. Ved større produktioner kan det give mening at arbejde mere systematisk med temperaturen på både glas og voks.
Brug altid producentens anbefalinger som udgangspunkt
Hvis du køber voks fra en leverandør, vil der ofte være angivet anbefalinger for blandt andet smeltetemperatur, temperatur ved tilsætning af duftolie og hældetemperatur.
Start med disse anbefalinger.
De er langt mere værdifulde end en generel tabel på internettet, fordi forskellige vokse kan opføre sig meget forskelligt.
Selv to forskellige typer sojavoks kan kræve forskellige temperaturer.
Hvis du for eksempel skifter fra én voks til en anden, bør du derfor ikke automatisk fortsætte med præcis samme temperatur og forventning om, at resultatet bliver det samme.
Min anbefaling til begyndere
Hvis du er helt ny til at lave lys, ville jeg ikke gøre det mere kompliceret end nødvendigt.
Start med én voks, ét glas og én duft.
Find producentens anbefalede temperaturer og skriv dem ned. Brug derefter et digitalt termometer, så du faktisk ved, hvilken temperatur voksen har, i stedet for at gætte.
Lav derefter et testlys og se på resultatet efter voksen er kølet helt ned.
Hvis overfladen ikke bliver, som du ønsker, så ændr én ting ad gangen. Du kan for eksempel teste en lidt højere eller lavere hældetemperatur og sammenligne resultatet.
Det er langt bedre end at ændre både temperatur, duftmængde, væge og glas på én gang. Så ved du nemlig ikke, hvad der gjorde forskellen.
Temperaturer du kan holde øje med
Som et generelt udgangspunkt kan du tænke på processen sådan:
Smeltning: ca. 70 til 85 °C
Tilsætning af duft: ofte ca. 60 til 75 °C
Hældning: ofte ca. 50 til 65 °C
Men se disse temperaturer som et udgangspunkt og ikke som faste regler.
Den rigtige temperatur afhænger altid af den konkrete voks og producentens anbefalinger.
Og hvis du arbejder med en voks, du ikke har brugt før, er det en god idé at lave et lille testlys, inden du producerer flere.
Ofte stillede spørgsmål om temperatur på voks
Hvilken temperatur skal voks have, når man laver lys?
Det afhænger af typen af voks. Som generelt udgangspunkt smeltes mange vokstyper ved ca. 70 til 85 °C, mens duftolie ofte tilsættes ved ca. 60 til 75 °C, og voksen hældes i glasset ved ca. 50 til 65 °C. Følg altid producentens anbefalinger for den konkrete voks.
Hvilken temperatur skal sojavoks have?
Sojavoks skal typisk smeltes ved omkring 70 til 85 °C, men både temperatur ved tilsætning af duftolie og hældetemperatur afhænger af den konkrete type sojavoks. Tjek derfor altid producentens anbefalinger.
Ved hvilken temperatur skal man tilsætte duftolie til voks?
Duftolie tilsættes ofte, når voksen er kølet ned til omkring 60 til 75 °C. Den optimale temperatur afhænger dog af både voks og duftolie, så producentens anbefalinger bør følges.
Hvilken temperatur skal voks have, når den hældes i glas?
Mange vokstyper hældes ved omkring 50 til 65 °C. Den optimale hældetemperatur varierer dog fra voks til voks. Hvis voksen hældes ved en forkert temperatur, kan det blandt andet påvirke overfladen og vedhæftningen til glasset.
Skal glas varmes op, før man hælder voks i?
Det kan være en fordel, især når du arbejder med sojavoks. Et meget koldt glas kan få voksen til at køle for hurtigt. For begyndere er det som regel et godt udgangspunkt at bruge glas, der har stuetemperatur.
Hvorfor får mit lys en ujævn overflade?
En ujævn overflade kan skyldes flere ting, blandt andet forkert hældetemperatur, for hurtig afkøling, temperaturforskelle eller den konkrete type voks. Temperatur er derfor et godt sted at begynde at teste, men det er ikke nødvendigvis den eneste årsag.
Hvorfor slipper sojavoksen fra glasset?
Hvis voksen slipper fra glassets sider, kan det blandt andet skyldes temperaturforskelle mellem voksen og glasset. Et koldt glas, for hurtig afkøling eller en uhensigtsmæssig hældetemperatur kan påvirke vedhæftningen.
Skal man bruge et termometer til at lave lys?
Ja, et digitalt termometer er en god idé, hvis du vil have mere ensartede resultater. Det gør det muligt at følge temperaturen under smeltning, tilsætning af duftolie og hældning i stedet for at gætte.